Julerose - Helleborus

Vinterhavens dronning, ja det er minsandten julerosen!

De smukke bløde blomster, som trodser vind og vejr og springer ud i vintermørket og stråler til enhver der går forbi. 

Apropos potter, så skal du være opmærksom på, at juleroser i potter hurtigere tørrer ud end hvis de er plantet i et bed.

En almindelig julerose også kaldt Helleborus hører til ranunkelfamilien og er en del af planteslægten af stedsegrønne stauder, der vokser naturligt i Alperne og på Balkan.

Disse er meget populære i vinterperioden, da planten har evnen til at blomstre trods frost og sne. Den almindelige Helleborus har hvide blomster, men der er forskellige sorter af planten, og disse findes i violette, grønne og rosa nuancer.

Bladene på julerosen er tykke og har et læderlignende udtryk. Farven på bladene varierer og kan være helt grønne eller med violette nuancer. For enden af stilken vil der typisk være en blomst.

 

Frost og hvor meget kan julerosen tåle

Julerosen kan udplantes udenfor så længe der ikke er frost i jorden. Hvis der er frost, anbefales det at holde den indenfor, så køligt som muligt.

Den trives i muldrig jord, og hvor den står delvist i skygge.

 

Hvornår skal den klippes

Du bør klippe din julerose i februar, hvor de nye skud vil være på vej. De ”gamle” blade skal væk for at disse ikke kan komme til at smitte de nye blade med svamp.